FORSIDEN
DECEMBER MÅNED
NOVEMBER MÅNED
ALLE MÅNEDER
JANUAR
FEBRUAR
MARTS
APRIL
MAJ
JUNI
JULI
AUGUST
SEPTEMBER
OKTOBER
NOVEMBER
DECEMBER
TILMELD / AFMELD
GRATIS DOWNLOAD
BØGER
BØNNER
TEMA-ANDAGTER
LOVSANG. DANSK-NORDISK
WORSHIP - TRADITIONEL
WORSHIP - NYESTE
WORSHIP diverse UDLAND
JULESANGE
SØGESIDE



Dagens Ord Andagt
13. oktober



Samme ansigt


 

Johs. Åb. 22,4: ”Og de skal se hans ansigt, og hans navn skal stå på deres pander.”

 

Forleden slog det mig, at det ansigt de hellige engang skal se på opstandelsens morgen, er det ansigt som ses på ligklædet fra Torino. Jeg har fotoet hængende på min væg ved computeren og undrer mig stadig over myndigheden fra det ansigt.

 

En mand, som ikke havde nogle personlige relationer til Kristus, blev engang spurgt om, hvad han så på billedet.

 

”Det er en mand, som er død og dog ikke død – en mand, der kunne have magt over selve døden.”

 

Godt sagt. Det er jo præcis det, vi hører om i evangeliet og i vores trosbekendelse.

 

Ligklædet er for mange troende det største ydre tegn på Jesu eksistens og på evangeliernes beretning om Jesu lidelse og død. Blodet på ligklædet, som ses tydeligt, er altså det samme blod, som har flydt i årerne på den mand, om hvem evangelierne beretter, at han var Guds søn på jorden – Gud selv. Om det blod står der også, at Gud stiftede fred ved blodet på hans kors (Kol. 1,20) og ved det blod renser han os fra al uretfærdig (1. Johs. 1,9).

 

I maj måned 1898 skete der noget, som gav genlyd over den ganske verden. En fotograf ved navn Secondo Pia havde fået lov til at fotografere ligklædet fra Torino. Han fik et chok, da han gav sig til at fremkalde negativerne, for her var han den første, der var vidne til det sande ansigt.

 

Det 4 meter lange ligklæde var i virkeligheden et negativ. For at se det som et ”rigtigt” billede er det nødvendigt at fotografere det og så se fotografiets negativ.

 

Secondo Pia skriver selv til en ven om opdagelsen: ”Alene, låst inde i mit mørkekammer, helt opslugt af mit arbejde under fremkaldelsen af mine plader, blev jeg vidne til en sensation, da jeg for første gang så det hellige ansigt. Jeg var overrasket og lykkelig på samme tid.”

 

Næsten alle ved, at Columbus opdagede Amerika i oktober måned i 1492. Historiebøgerne er fyldt med denne oplysning. Men opdagelsen i mørkekammeret i maj 1898 er for de fleste et ukendt land, selv om det har universel betydning. Nogle kalder det ”Verdens første fotografi med Gud som fotograf.”

 

Siden har 40 videnskabsmænd med hver deres faglige viden undersøgt klædet i 1978, og samstemmende siger de, at en forfalskning kan der slet ikke være tale om. De 26 siger, at det er Jesu ligklæde, de andre 14 ville ikke tage stilling.

 

Én af videnskabsmændene, en professionel fotograf ved navn Barrie Schwortz, rejser nu verden rundt for at fortælle om ligklædet både over for jøder og muslimer.

 

Barrie Schwortz er fuldstændig overbevist om klædets ægthed, men han skulle først lige have den sidste brik til at falde på plads. Det fortæller han om:

 

”Jeg drog til Torino med overbevisningen om at finde et bemalet klæde fra middelalderen, men jeg blev sammen med de andre overbevist om, at der ikke var svindel med i foretagendet. Dog var der én ting, som forhindrede mig i at tro på at klædet var autentisk, for blodet på klædet var rødt.

 

Gammelt blod skulle enten være sort eller brunt. Men en telefonsamtale i 1995 løste gåden. En jødisk kemiker fortalte mig, at en person, der bliver tortureret gennem 24 timer, 36 timer (svarende til den tid Jesus blev tortureret) vil få et anafylaktisk chok. Efter et stykke tid nedbrydes cellevæggene i de røde blodlegemer, mens leveren producerer et enzym, som hedder billirubin. Når det går ind i blodet forbliver blodet rødt for altid. Og da jeg fandt ud af det, faldt den sidste brik i puslespillet på plads.

 

Og det skubbede mig over dørtrinnet og overbeviste mig om, at ligklædet var autentisk, fordi det gav mig et videnskabeligt, troværdigt svar på det sidste spørgsmål, jeg havde”.

 

Ja, engang mine øjne skal

se Kongen i hans pragt,

tilbede i hans tempelhal

hans nåde og hans magt.

I et krystalklart hav af lys

forsvinder tidens nat og gys,

forvandlet bliver hver gåde her

til lovsangsjubel der.


Kærlig hilsen og Guds fred
Gert Grube
-
www.dagens-ord-andagt.dk


Dagens Lovsang


More of You



 

 
   


 

Modtag andagt pr. e-mail hver dag
- gratis og uforpligtende -
Dagen Ord Andagt. Tilmeld dig nemt her

 



Oktober 2016: Vælg dato:

Uge 
Mandag 
Tirsdag 
Onsdag 
Torsdag 
Fredag 
Lørdag 
Søndag 
39 
 
 
 
 
 
40 
41 
42 
43 
44 
 
 
 
 
 
 




Service websiden med gratis PDF'ere til download

Bemærk vores service webside med mulighed for gratis download af f.eks. gratis fortællinger og "7 bibelvers" til pungen eller lommen.




Støt gerne


 

Es. 40,9: ”Stig op på et bjerg, Zions budbringer, råb uden frygt! Sig til Judas byer: Her kommer jeres Gud.”

 

Vi vil gerne fra ”Dagens Ord Andagt” stige ud på internettet og give vores svar på tilværelsen. Dette gør vi dagligt og med glæde. Det er en tjeneste vi har fået lagt på vores hjerter.


Vores håb og bøn er at medvirke til, at vore læsere får en bedre og nemmere hverdag, så dagens mange gøremål føles overkommelige. Guds nåde er jo ny hver morgen, og hans trofasthed er stor. Vi vil gerne opfordre vore læsere af Dagens Ord Andagt til at støtte os med megen forbøn - som værn, så vi bedre kan fornemme og arbejde i Ånden og ligeledes med økonomisk hjælp.

 

Vi vil gerne opfordre til at give en lille skærv til arbejdet. 



Støt
Dagens Ord Andagt
Internetmission

 

Vi modtager meget gerne bidrag på vores bankkonto.

  Danske Bank

Reg. nr. 1551    kontonr. 606 2679






Jul Jule website

 
Etnos Forlag

klik på pilen og kom Klik dig op til toppen af denne side til toppen af denne side

 

 



Counter pr. 1/2-2012

eXTReMe Tracker
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tidligere Dagens Ord Andagter
Countere siden 23. november 2002