FORSIDEN
OKTOBER MÅNED
SEPTEMBER MÅNED
ALLE MÅNEDER
JANUAR
FEBRUAR
MARTS
APRIL
MAJ
JUNI
JULI
AUGUST
SEPTEMBER
OKTOBER
NOVEMBER
DECEMBER
TILMELD / AFMELD
GRATIS DOWNLOAD
BØGER
BØNNER
TEMA-ANDAGTER
LOVSANG. DANSK-NORDISK
WORSHIP - TRADITIONEL
WORSHIP - NYESTE
WORSHIP diverse UDLAND
JULESANGE
SØGESIDE



Dagens Ord Andagt
10. juni


Gudsfrygt er et værn


 

2. Krønikebog 7, 14: hvis mit folk, som mit navn er nævnt over, ydmyger sig og beder og søger mit ansigt og vender om fra deres onde veje, da vil jeg høre dem fra himlen og tilgive deres synd og læge deres land.

 

Gud er først og fremmest nåde, tilgivelse og frelse.  I tiden vi står overfor har vi brug for et uforfalsket Guds Ord. Hvis vi f.eks. ikke tager ordet i ovennævnte bibelvers helt bogstaveligt, så er der meget der taler for, at resultatet i stedet bliver dom og ødelæggelse.

 

Har du bemærket, at du befinder dig midt i en kamp? Den gode nyhed er, at den kamp du befinder dig midt i, er en kamp som Kristus har vundet og hans sejr er din sejr.

 

Dagens spørgsmål er – om du har indset, at du nødvendigvis må vælge side. Vi er midt i en kamp, som vi ikke på egen hånd kan vinde. Du tænker måske, at det er uretfærdigt, at "du skal være med", at du overhovedet befinder dig midt i kampens hede, men sådan er det altså bare. Sådan er livet. Vi er alle oppe imod det onde, uanset om vi vil det eller ej.

 

I trosbekendelsen læser vi: "Vi forsager Djævelen og alle hans gerninger". Djævelen er en realitet – en virkelighed, akkurat ligesom Gud er en realitet. Der er rigtig god grund til at tage Djævelen meget alvorlig.

 

I hvert eneste menneskes liv er der to muligheder. Enten har du Herren Jesus Kristus ved din side, eller også står du alene og hjælpeløs i en farefuld verden. Alle mennesker er på vandring i fjendeland. Alle vegne lurer der farer og angreb. Der er kamp i vort eget liv, og der er en kamp der føres i verden omkring os.

 

Vi oplever omvæltninger som aldrig før - og flere er på vej. Er du klar og udrustet til at møde dem? Gudsfrygt er et værn om dig, din familie, din kirke, lokalsamfund og hele landet. Læs i 5. Mosebog kap. 28 vers 1-14 om hvordan "Et folk, som frygter Herren, er genstand for velsignelse og beskyttelse."

 

Hvad kan hindre Guds velsignelse ind over vore liv. "Tilgivelse". Det er afgørende vigtigt, at vi husker på Jesu bud (i Fader Vor bønnen), at vi uden forbehold skal tilgive andre, at Gud skal "forlade vor skyld", såvel som "vi forlader vore skyldnere".

 

Lad os bl.a. mindes den vidunderlige beretning med kvinden, der var dømt af andre, men fik tilgivelse hos Jesus. Hun havde set ind i hadefulde og hævngerrige blikke, der kun ønskede hendes dødsdom, og så får hun lov til at møde det blik, der genopretter alt, der er gået i stykker. Ordene ”Heller ikke jeg fordømmer dig!” blev for hende en ny begyndelse.

 

Tilgivelsens nødvendighed kan vi læse om i Mattæus kap. 18 vers 21 og 22: "Herre, hvor mange gange skal jeg tilgive en, der forsynder sig imod mig?" spurgte Peter. "Er syv gange nok?" "Nej," svarede Jesus, "lad det være 77 gange".

 

Lad os hver især i dag tilgive enhver, der måtte have gjort os fortræd og / eller har behandlet os uretfærdigt. Lad os træffe en viljesbeslutning og bede Gud om hjælp til at kunne vende os fra alle forkerte tanker, tale og handlinger, alt hvad der er forkert i forhold til Guds ord. Vi må ydmyge os og i bøn søge Guds ansigt, så han kan tilgive og læge os, vor familie og vort land.


Kærlig hilsen og Guds fred
Gert Grube
-
www.dagens-ord-andagt.dk



Forgiveness

af og med Matthew West. Bemærk "historien bag sangen" en rigtig god redaktionel video. Derefter om "Into the Light" projektet


 

 





 


 

 
   


 

Modtag andagt pr. e-mail hver dag
- gratis og uforpligtende -
Dagen Ord Andagt. Tilmeld dig nemt her

 



Juni 2015. Vælg dato:

Uge 
Mandag 
Tirsdag 
Onsdag 
Torsdag 
Fredag 
Lørdag 
Søndag 
23 
24 
25 
26 
27 
 
 
 
 
 




Service websiden med gratis PDF'ere til download

Bemærk vores service webside med mulighed for gratis download af f.eks. gratis fortællinger og "7 bibelvers" til pungen eller lommen.




Støt gerne


 

Es. 40,9: ”Stig op på et bjerg, Zions budbringer, råb uden frygt! Sig til Judas byer: Her kommer jeres Gud.”

 

Vi vil gerne fra ”Dagens Ord Andagt” stige ud på internettet og give vores svar på tilværelsen. Dette gør vi dagligt og med glæde. Det er en tjeneste vi har fået lagt på vores hjerter.


Vores håb og bøn er at medvirke til, at vore læsere får en bedre og nemmere hverdag, så dagens mange gøremål føles overkommelige. Guds nåde er jo ny hver morgen, og hans trofasthed er stor. Vi vil gerne opfordre vore læsere af Dagens Ord Andagt til at støtte os med megen forbøn - som værn, så vi bedre kan fornemme og arbejde i Ånden og ligeledes med økonomisk hjælp.

 

Vi vil gerne opfordre til at give en lille skærv til arbejdet. 



Støt
Dagens Ord Andagt
Internetmission

 

Vi modtager meget gerne bidrag på vores bankkonto.

  Danske Bank

Reg. nr. 1551    kontonr. 606 2679






Jul Jule website

 
Etnos Forlag

klik på pilen og kom Klik dig op til toppen af denne side til toppen af denne side

 

 



Counter pr. 1/2-2012

eXTReMe Tracker
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tidligere Dagens Ord Andagter
Countere siden 23. november 2002