FORSIDEN
OKTOBER MÅNED
ALLE MÅNEDER
JANUAR
FEBRUAR
MARTS
APRIL
MAJ
JUNI
JULI
AUGUST
SEPTEMBER
OKTOBER
NOVEMBER
DECEMBER
GRATIS DOWNLOAD
BØGER
BØNNER
TEMA-ANDAGTER
LOVSANG. DANSK-NORDISK
WORSHIP - TRADITIONEL
WORSHIP - NYESTE
WORSHIP diverse UDLAND
JULESANGE
SØGESIDE



Dagens Ord Andagt
10. februar 2017



På herrens bud


 

4. Mos. 11,31: ”Da rejste der sig på Herrens bud en vind, som førte vagtler med sig fra havet og drev dem hen over lejren så langt som en dagsrejse på begge sider af lejren i en høje af en meter.”

 

Der er bibelafsnit, som jeg af og til må vende tilbage til, fordi de indeholder trosstof, vi kan lære meget af.

 

Et af afsnittene er fra 4. Mos. kap.11, som burde være pligtlæsning for enhver kristen mindst én gang om ugen, fordi vi her konfronteres med troens ABC.

 

Situationen er den, at det israelitiske folk er i stærk opposition mod Moses, fordi det er havnet ude i ørkenen, hvor der ikke er agurker, vandmeloner, porror og hvidløg, som der var rigeligt af i Egypten.

 

Moses opfanger selvfølgelig situationen og går i bøn til Gud, som byder Moses at give et løfte videre til folket om, at de skal få rigeligt at spise i en hel måned.

 

Nu indledes der så en interessant samtale mellem Moses og Gud. Moses tager sit udgangspunkt i fornuftens verden (troens verden er som blæst væk) og siger til Gud, at han er leder af 600.000 jøder, og hvordan skal der kunne skaffes kød til dem i en hel måned?

”Kan der slagtes så meget småkvæg og hornkvæg  til dem, at det kan slå til, eller kan der fanges så mange fisk fra havet, så det kan slå til?” siger Moses.

 

Hertil svarer Gud: ”Er Herrens arm for kort? Nu skal du få at se, om mit ord går i opfyldelse for dig eller ej.”

 

Jo, Moses fik noget stort at se. På Guds bud rejste sig en vind og førte vagtler ind over lejren. Fuglene fyldte et område, der svarede til 60 -70 km på begge sider af lejren og i et lag på ca. 1 meter. Guds ord gik dermed i opfyldelse. Der blev mad nok til alle. Herrens arm var altså ikke for kort, men det gale var, at Moses kun tænkte på fisk og køer, hvorimod Gud tænkte i helt andre baner – på vagtler.

 

”På Herrens Bud rejste der sig en vind”-temaet går som en rød tråd gennem hele Bibelen.

 

For en del år siden anvendte jeg 4. Mos. 11,31 i mit eget trosliv.

Vi skal tilbage til marts måned i 1997, hvor jeg skulle have en pavillon sat op inden for 14 dage. Pavillonen skulle være en udvidelse af det daværende Bibelland.

 

Vi ved jo godt, hvordan vejret kan være i marts, vådt og fugtigt. Jord skulle flyttes, jord skulle planeres og sokler skulle støbes. Jeg var lidt nervøs for, om vejret nu også kunne holde tørt.

 

Jeg støttede mig til 4. Mos. 11,31: ”På Herrens bud rejste der sig en vind og førte vagtler ind over lejren” og nævnte ordet over for en god ven. Han svarede med et glimt i øjet: ”Har du brug for vagtler?” ”Nej,” svarede jeg, ”jeg har brug for milde vinde fra sydvest”. Og han lovede at bede for mig.

 

Jeg var selvfølgelig nysgerrig efter at se 5 døgns vejrprognosen, og jeg vil aldrig glemme netop denne prognose. Der blev vist, hvorledes en kile af varm luft pressede sig direkte op mod Danmark fra Afrika.

 

I de følgende prognoser bredte kilen sig som en vifte, og et højtryk blev stående syd for Danmark, så alle de regnfulde skyer blev tvungent nord om os – op mod Norge.

 

Jesper Teilgård sagde bl.a., at nu fik vi varm luft fra sydvest. Lige det, jeg havde bedt om. Og ved gode venners hjælp kunne vi få alt klar flytningen. Vejret holdt sig fint, indtil huset var på plads.

 

”Tilfældigt” vil nogen måske sige. Men tingene udvikler sig ikke tilfældigt for den, der tror. Guds signaler opfanges nemlig af den, der tror. Jeg troede fuld og fast på, at den Gud, som kunne rejse en storm og føre vagtler ind over den israelitiske teltlejr, at Han også magtede at rejse milde vinde fra sydvest, endog i marts måned.

Jo, på Guds bud kan der rejse sig en vind. Det er en kendsgerning.

Vi har overgangen ved ”Det røde Hav”. Vi har Jerikos mure, der væltede. Vi har Peters  fiskedræt. Vi har stormen på søen. Vi har tordenvejret over Mizpa. Da Jesus Døde på korset rejste Gud en vind og sønderrev forhænget til det Allerhelligste rum i templet. Alt sammen på Guds bud.

 

Også i dag formår Gud. På Guds bud kan der rejse sig en retfærdighedsvind, som den 16. marts rammer 7 højesteretsdommere, så udslaget bliver Guds retfærdighed.

 

Lad os aldrig undervurdere Gud, han formår at rejse vinde, som kan tjene hans sag. Luk. 18,27: ”Det, der umuligt for mennesker, er muligt for Gud”.


Kærlig hilsen og Guds fred
Gert Grube
-
www.dagens-ord-andagt.dk


Dagens Worship Lovsang


Store og mægtige er dine gerninger




 


 

 
   


 

Modtag andagt pr. e-mail hver dag
- gratis og uforpligtende -
Dagen Ord Andagt. Tilmeld dig nemt her

 



Februar 2017. Vælg dato:

Uge 
Mandag 
Tirsdag 
Onsdag 
Torsdag 
Fredag 
Lørdag 
Søndag 
 
 
 
 
 
 
 




Service websiden med gratis PDF'ere til download

Bemærk vores service webside med mulighed for gratis download af f.eks. gratis fortællinger og "7 bibelvers" til pungen eller lommen.




Støt gerne


 

Es. 40,9: ”Stig op på et bjerg, Zions budbringer, råb uden frygt! Sig til Judas byer: Her kommer jeres Gud.”

 

Vi vil gerne fra ”Dagens Ord Andagt” stige ud på internettet og give vores svar på tilværelsen. Dette gør vi dagligt og med glæde. Det er en tjeneste vi har fået lagt på vores hjerter.


Vores håb og bøn er at medvirke til, at vore læsere får en bedre og nemmere hverdag, så dagens mange gøremål føles overkommelige. Guds nåde er jo ny hver morgen, og hans trofasthed er stor. Vi vil gerne opfordre vore læsere af Dagens Ord Andagt til at støtte os med megen forbøn - som værn, så vi bedre kan fornemme og arbejde i Ånden og ligeledes med økonomisk hjælp.

 

Vi vil gerne opfordre til at give en lille skærv til arbejdet. 



Støt
Dagens Ord Andagt
Internetmission

 

Vi modtager meget gerne bidrag på vores bankkonto.

  Danske Bank

Reg. nr. 1551    kontonr. 606 2679






MANNA andagter på Kirkerne DK

 
Etnos Forlag

klik på pilen og kom Klik dig op til toppen af denne side til toppen af denne side

 

 



Counter pr. 1/2-2012

eXTReMe Tracker
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tidligere Dagens Ord Andagter
Countere siden 23. november 2002