Matt. 26,27: ”Og han tog et bæger, takkede, gav dem det og sagde: ´Drik alle heraf; dette er mit blod, pagtens blod, som udgydes for mange til syndernes forladelse.´”
Julen er glædens og gavernes tid. Netop i disse dage købes der gaver som aldrig før. Butikkerne bugner med gaver og mange spændende gaver ryger hen over disken. Og der pakkes gaver. Jeg har helt ondt af ekspedienterne, som bruger megen tid på at pakke gaverne sirligt ind med bånd og sløjfer, for fint skal det være.
For nogle år siden fik jeg tilsendt en ret så ualmindelig julegave, en alterkalk af tin. Én af mine venner havde købt den i en antikvitetsforretning og fik der at vide, at den var kommet med noget dødsbo. Han syntes ikke rigtigt, han kunne have den stående i sit hjem, men mente i stedet, at den bedre ville komme til sin ret i mit regi.
På en vedlagt seddel havde han skrevet: Den nye Nådens Pagt ved Jesu blod., kærlighedens pagt og så tilføjet 1. Johs. 4, 17-18, hvor der står: ”Gud er kærlighed, og den, der bliver i kærligheden, bliver i Gud, og Gud bliver i ham. Deri er kærligheden fuldendt i os: at vi har frimodighed på dommens dag; for som han er, er også vi i denne verden. Frygt findes ikke i kærligheden, men den fuldkomne kærlighed driver frygten ud.”
Da jeg senere ringede ham op for at sige tak føjede han til: ”Jesu blod er kærlighedens og frelsens dråber. Det var i kærlighed, at blodet blev udgydt.” Denne bemærkning affødte mange andre tanker hos mig og blev for mig et stærkt billede på den store forsoningsdag, hvor Jesus af bare kærlighed lod sit blod rinde for at udslette verdens synd, ja, det var dyre dråber, der blev udgydt, ”for større kærlighed har ingen end den at sætte livet til for sine venner.”
I samme kapitel som omhandler Jesu indstiftelse af nadveren, har vi også Getsemanebønnen: ”Min fader, hvis det er muligt, så lad dette bæger gå mig forbi. Dog, ikke som jeg vil, men som du vil.” Og derved blev det. Han tømte lidelsens bæger til sidste dråbe, for at vi kunne drikke af velsignelsens bæger, hvori der er en uudtømmelig kilde til frelse og udfrielse.
Min ven mente at alterkalken var blevet brugt i et privat religiøst hjem, hvor én af handlingerne var at dyppe brødet i vinen, for der var ikke nogen speciel drikkekant.
Vi må også her i julen takke for nadveren, for nadveren er aktiv livshjælp. Den er i allerhøjeste grad en hjælp i livet og en hjælp til livet. Nadveren er den ”kvast”, vi må gribe om. Vi må tro på, at brødet er Jesu legeme, og at vinen er Jesu rensende og beskyttende blod, og at Mesteren, som kunne forvandle vand til vin også kan forvandle vin og brød til livsmod, livskraft. og udfrielse.
Har du hørt historien om hans blod, et hjerte knust i skam?
Det var din histories dybe rod: Din synd den blev knust med ham.-
Det hænder, at hjerterne nu og da kan knuses på livets vej.
Det hændte én gang på Golgata: Guds hjerte blev knust for mig.