FORSIDEN
ALLE MÅNEDER
JANUAR
FEBRUAR
MARTS
APRIL
MAJ
JUNI
JULI
AUGUST
SEPTEMBER
OKTOBER
NOVEMBER
DECEMBER
GRATIS DOWNLOAD
BØGER
BØNNER
TEMA-ANDAGTER
LOVSANG. DANSK-NORDISK
WORSHIP - TRADITIONEL
WORSHIP - NYESTE
WORSHIP diverse UDLAND
JULESANGE
SØGESIDE



Dagens Ord Andagt
1. januar


I min hånd



 

Jer. 18,6: ”Kan jeg ikke gøre med jer, Israels hus, som denne pottemager gør? siger Herren. Som leret i pottemagerens hånd er I i min hånd, Israels hus.”

 

Forleden læste jeg denne tekst, som jeg har læst så mange gange før, men nu blev ordene ”i min hånd” næsten bøjet i neon. Jeg så pludselig den store værdi dette udtryk havde/har. Ja, det er jo ikke blot et udtryk, men en virkelighed for den, der betror sig til Gud.

 

”I min hånd” et herligt udtryk for den tvivlende og bævende tro. Vi er i Guds hånd, den hånd, der skabte himmel og jord og alt det herlige på vor klode, hvor mennesket er den ypperste skabning, for det er jo skabt i Guds billede.

 

Det var Guds almægtige hånd, der ud fra en æg- og sædcelle skabte det enkelte menneske, som blev udstyret med de mest vidunderlige og brugbare organer. Tænk blot på hjertemusklen, der pumper ustandselig, lungefunktionen, der omdanner luftens ilt til ny energi, blodtilførslen, der holder mennesket i live, fordøjelseskanalen, der omdanner føde til energi, øjet, øret hjernen osv. osv. Ja, et vidunderligt skaberværk og så med udgangspunkt i en celle, der er endnu mindre end et punktum på dette papir. Jo, Gud er suveræn. Men det er den hånd, som holder os fast i såvel liv som i død.

 

Og så det mægtige pottemagerbillede. Som leret er i pottemagerens hånd – sådan, på samme måde er vi i Guds den almægtiges hånd.

 

Billedet er jo unikt. For som pottemageren former sit ler til et kunstværk, vil Gud også forme os til et kunstværk, vel og mærke hvis vi bliver på hans drejeskive. Mange er desværre flygtet fra drejeskiven og prøver nu at realisere sig selv med tomhed og ørkesløshed til følge. Men bliver vi på drejeskiven og finder os i den mægtige pottemagers hånd, som ved, hvad det hele drejer sig om, da kan vi opleve et sandt eventyr, hvor evangeliet folder sig ud i hele dets bredde.

 

En pottemager kan pludselig standse drejeskiven, fordi han ser, at lermaterialet har for mange urenheder. Han må derfor fjerne urenheder og måske lægge lerklumpen til side, men opgive sit arbejde med lerklumpen, det gør han ikke, for en pottemager er utrættelig. Han bliver ved, om han så skal banke leret på plads med en hård og kærlig hånd. Han vil have noget ud af sit ler og er leret føjeligt, er der ingen grænser for pottemagerens kunstneriske udfoldelse, for leret er jo i den hånd, der har tusind års erfaring.

 

Gennem årtusinder har Gud formet mennesker, så de fik fællesskab med ham og udførte hans vilje. Vi kan blot nævne striben af Bibelens personligheder, kirkehistoriens skikkelser og kirkens lægfolk. Deres vidnesbyrd blev formet på Guds store drejeskive.

 

Selv om modgang tvang dem i knæ, formåede Gud ved sin ånd og sin hånd at rejse dem op og inspirere dem til at formidle de gode nyheder om kristendommens kerneindhold. Tænk blot på en kaj Munk, der den 4. januar blev hentet af fjenden, fordi han ikke kunne tie stille med det, der var sandt og det, der var løgn. Han nåede at se hustruen Lise i øjnene og sige et fast og varmt: Stol på Gud!”  Selv om livet blev frataget ham i en tidlig alder, vidste han, at han var i Guds hånd, og at Gud kunne bearbejde sit ler, som han ville.


Kærlig hilsen og Guds fred
Gert Grube
-
www.dagens-ord-andagt.dk



Set the World on Fire

Britt Nicole med Set the World on Fire fra CD'en "Say It" -
www.brittnicole.com


 

 

 


 

 
   





Service websiden med gratis PDF'ere til download

Bemærk vores service webside med mulighed for gratis download af f.eks. gratis fortællinger og "7 bibelvers" til pungen eller lommen.






MANNA andagter på Kirkerne DK

 
Etnos Forlag

klik på pilen og kom Klik dig op til toppen af denne side til toppen af denne side

 

 



Counter pr. 1/2-2012

eXTReMe Tracker
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tidligere Dagens Ord Andagter
Countere siden 23. november 2002